Aarhus Universitetsforlag
Cover

Richard Strauss' orkesterværker

En brugsanvisning

A part of the subject area


{{variant.title}}: {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}}{{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

168 pages
Paperback
ISBN 978 87 7184 512 9

By


Share:

More about the book

Press reviews

Thomas Michelsen, Politiken 

"Dansker guider jordnært til Richard Strauss’ værker …

Leif V.S. Balthzersen har studeret musikvidenskab i Strauss’ bayerske hjemby, München, og hans kærlighed til komponistens musik pibler frem allerede i det biografiske rids, der indleder ’Richard Strauss’ orkesterværker. En brugsanvisning’.

Bogen er overskuelig at bruge. Og så rummer den illustrationer, der bringer læseren tæt på væsentlige aspekter af Strauss’ musik, hvor han ikke holdt sig tilbage med ekstravagante virkemidler for at male med toner i farverigt widescreen-format …

Strauss selv får man også at se. Både med det flegmatiske fiskeansigt, han normalt satte op, når han for eksempel som her lod sig fotografere med familien, og med et lille, velgørende smil på et foto taget med nogle musikere fra Wienerfilharmonikerne midt under Anden Verdenskrig, som han levede igennem …

Leif Balthzersens nye bog lukker alle ind … At læse bogen og høre … er ikke nogen dum kombination".

 

John Christiansen, jc.klassisk.dk

Strauss’ musik åbnes i bog. Bogen er en opkvikker

Leif V.S.Balthzerzen … har valgt at gennemgå Richard Strauss orkestermusik. Det er en god ide, for der sker netop meget i Strauss’ musik, som med fordel kan oversættes til ord. Når man læser dem, kommer man ikke blot nærmere på Richard Strauss, men i særdeleshed på hans musik. Leif V.S.Balthzersens bog har som undertitel ”En brugsanvisning til Richard Strauss’ orkesterværker”. Den er meget mere end det. Den er en opkvikker til Richard Strauss’ orkesterværker.  

Det er virkelig en musikindføring for alle. Man mærker naturligvis forfatterens erfaringer fra sin foredragsvirksomhed, der har gjort, at folk, som kendte forholdsvis lidt til klassisk musik, er gået derfra med større ører. Man oplever også den musikvidenskabelige indlevelse, som gør, at læsere, der troede, at de kunne deres Richard Strauss, i hans bog finder nye vinkler og nye detaljer, som man hos Strauss vist roligt kan kalde nye delikatesser i musikken.

Det væsentlige er, at man, når man læser bogens beskrivelser, får lyst til at høre musikken. Man står netop så meget bedre rustet til at gøre det. Man kan læse bogen som en samlet historie om Strauss’ orkestermusik, og den historie er i selv spændende, men bogen kan også stå på boghylden som en let åbnet guide til det orkesterværk af Strauss, som man mere eller mindre tilfældigt støder på.

 

 

 

Press room

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside (jpeg)

Download press release (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen