Slagmark
Tidsskriftet Slagmark har eksisteret siden 1983 og er Danmarks eneste tidsskrift for idéhistorie. Slagmark opstod i studie- og forskningsmiljøet omkring idéhistorie ved Aarhus Universitet, hvor tidsskriftet fagligt set stadig har hjemme, selvom det er uafhængigt af institutionelle interesser og lægger vægt på interdisciplinaritet på tværs af humaniora. I dag udgives tidsskriftet af Forlaget Slagmark, der løbende også udgiver monografier, antologier, kildesamlinger og oversættelser. Ud over at være vejviser til vigtige idéhistoriske kilder og værker, så giver forlaget rum for mere omfattende refleksioner over de vigtigste aktuelle debatemner, end de enkelte tidskriftsnumre tillader.
Selvom mange af Slagmarks tidsskriftsnumre handler om vestlig idéhistorie, så er redaktionen optaget af ideers, artefakters og menneskers grænseoverskridende egenskaber. Vi er lige så interesserede i at forklare politiske og kulturelle nybrud som i at kaste nyt lys over idéhistoriske klassikere. Vi vælger temaer til hvert nummer ud fra vores faglige og intellektuelle nysgerrighed og søger at understøtte artikelforfatternes forsøg på at levere modige og veldokumenterede fortolkninger af tekster, ideer, fænomener og begivenheder. Igennem tiden har Slagmark derfor både aktualiseret gamle tanker og introduceret nye intellektuelle strømninger for et dansk publikum.
Hvert nummer indeholder temaartikler af førende forskere i ind- og udland og en kritik-sektion med anmeldelsesessays, hvor nye udgivelser kontekstualiseres og persepktiveres. Kritik-bidrag (link:http://www.slagmark.dk/kritik-1) og redaktionelle forord (link:http://www.slagmark.dk/numre) kan desuden findes på Slagmarks hjemmeside. Tidsskriftet henvender sig til idéhistorikere, filosoffer, kunsthistorikere, sociologer, politologer, litterater og andre, der er intresserede i at tænke med historie.
Slagmarks artikler gennemgår peer review og er registreret på Uddannelses- og Forskningsministeriets autoritetslister.
Slagmark udkommer 2 gange om året.
Mulige bidragydere kan se tidsskriftets aktuelle "call for papers" her og skrivevejledningen her.
Besøg Slagmark's egen hjemmeside. Her kan du også finde tidsskriftsarkiv og forlagets Slagmarks bogudgivelser.
Tegn Abonnement
-
Arbejdets idéhistorie
Slagmark 76
Edited by Thomas Palmelund Johansen Esben Bøgh Sørensen
150,00 kr. -
Koloniale aftryk
Slagmark 75
Edited by Astrid Nonbo Andersen Sine Jensen Smed
150,00 kr. -
Neoliberalisme
Slagmark 74
Edited by Jacob Jensen Niklas Olsen
150,00 kr. -
Resiliens
Slagmark 73
Edited by Stefan Gaarsmand Jacobsen Eva Krause Jørgensen
150,00 kr. -
Giorgio Agamben
Slagmark 72
Edited by Christoffer Basse Eriksen Mathias Hein Jessen Nicolai von Eggers
150,00 kr. -
Sociale bevægelser og politisk protest
Slagmark 71
Edited by Louise Fabian Anne Engelst Nørgaard Bjarke Skærlund Risager
150,00 kr. -
1914
Slagmark 70
Edited by Eva Krause Jørgensen
140,00 kr. -
Demokrati og offentlighed
Slagmark 69
Edited by Anne Engelst Nørgaard Rikke Alberg Peters
140,00 kr. -
Søren Kierkegaards Reception
Slagmark 68
Edited by Matias Mol Dalsgaard Birgitte Eskildsen
140,00 kr. -
Ny Idéhistorie
Slagmark 67
Edited by Jakob Bek-Thomsen Frank Beck Lassen
140,00 kr. -
Michel Foucault
Slagmark 66
Edited by Mathias Hein Jessen Nicolai von Eggers
140,00 kr. -
Helte og skurke
Slagmark 65
Edited by Carsten Fogh Nielsen
140,00 kr.