Aarhus Universitetsforlag

100 danmarkshistorier

Ny historieserie september 2017

100 danmarkshistorier er Danmarks historie serveret i små og overkommelige bogbidder. 100 forskere fortæller i 100 bøger med vid, humor og kløgt om det, der var. Og det, der er. Bøgerne skal kunne læses på en enkelt aften, men give tanken modspil.

Historiefortælling gennem 100 begivenheder er ikke set før, og udgivelserne vil ikke følge en fremadskridende kronologi, men fortælle vigtige historier med en begivenhed, en tematik eller et år som udgangspunkt.

Den første bog i serien er Poul Duedahls Gudhjemtid, der udkom 14. september 2017, men begynder da 1893 bliver til 1894.

Hent en gratis læseprøve af bogen HER.

 

Kort og godt om bøgerne

Hver bog er på 100 sider og indeholder 20-25 illustrationer. Formatet er 14 x 22 cm, stift bind.

Udgives i trykt form og som e-Pub, e-pdf, mobi og lydbog.

Udkommer en gang om måneden, 12 gange om året, de næste otte år.

Få en ny historie 12 gange om året: abonnement

Vi tilbyder 100 danmarkshistorier i abonnement direkte fra vores egen hjemmeside. Som abonnent får du bøgerne leveret med posten, du får adgang til dit eget bibliotek, du får rabat på udvalgte bøger fra forlaget og særlige tilbud. De digitale formater er dine – også selvom du måske en dag vælger at opsige dit abonnement. Læs mere, og tegn abonnement her. 

100 danmarkshistorier udspiller sig på en række platforme

Spil med i MegaNørds app, quizspillet Dyst!, og dyst med dine venner om Danmark og dengang.

Besøg danmarkshistorien.dk, og oplev fortiden gennem film med forfatterne, leksikonartikler og et forgrenet tidstræ. Især for ungdomsuddannelserne.

Kig forbi HistorieLab.dk, der arbejder med 12 historiske temaer. Især for grundskolen.

Mød op på Folkeuniversitet i Aarhus, der allerede har afholdt flere arrangementer omkring seriens første bøger.

Projektets styregruppe 

Thomas Bloch Ravn, direktør, Den Gamle By, Thorsten Borring Olesen, professor i historie, Aarhus Universitet, Peter Brunbech, leder, HistorieLab, Mette Frisk Jensen, leder, danmarkshistorien.dk, Søren Hein Rasmussen, MegaNørd, Ulrik Langen, professor i historie, Københavns Universitet, Bo Lidegaard, dr.phil., forfatter, Camilla Mordhorst, vicedirektør, Nationalmuseet, Lars Boje Mortensen, professor i historie, Syddansk Universitet, Keld Møller Hansen, direktør, Danmarks Borgcenter, Torben Kjersgaard Nielsen, lektor, Aalborg Universitet, Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet, Nils Arne Sørensen, professor, Syddansk Universitet, Sten Tiedemann, rektor på Folkeuniversitetet i Aarhus

Download plakater i forskellige størrelser: A4 - A3 - A2 - 50x70 cm.

 

100 danmarkshistorier er støttet af A.P. Møller Fonden.

Tilføjet til kurven

Gå til kassen