Alkoholforebyggelse i Børneårene
A part of the subject area Drug and alcohol research
More about the book
Table of contents
Oversigtskapitel
I Introduktion og baggrund
II Forebyggelse - hvor, hvordan, hvornår?
II.1 Almene forebyggelsesovervejelser
II.2 Skolen som forebyggelsesmedium
III Forståelsesramme og metode
IV Et udviklingsperspektiv
IV.1 Indledning
IV.2 Nye tanker om barndommen
IV.3 Danske seks-niåriges alkoholbevidsthed
IV.4 En tidlig forebyggelsesindsats
IV.5 Forebyggende undervisnings effektivitet
IV.6 Alternativt forebyggelsestiltag
V International litteratur om en tidlig indsats
V.1 Alkoholforventninger, -normer og -holdninger
V.2 Evaluering af forebyggelsesprogrammer
VI Pædagogisk didaktiske overvejelser i relation til forebyggelsesundervisning i skolen
VI.1 Indledning
VI.2 Demokratisk dannelse i læringsprocessen
VI.3 Handlekompetence
VI.4 Læringssyn
VI.5 Det brede sundhedsbegreb
VII Projektmodel for udvikling og afprøvning af undervisningsmateriale
VII.1 Indledning
VII.2 Projektets faser og aktører
VII.3 Vurdering af projektmodellens funktion
VIII Det udarbejdede undervisningsmateriale
IX Evalueringsinstrumenter/-situationer
IX.1 Overordnede evalueringsfelter
IX.2 Kriterier for sammensætning af testskoler
IX.3 Evalueringsforløbet
IX.4 Evalueringsskemaernes indhold
X Evalueringens resultater
X.1 Evalueringsgrundlaget
X.2 Frafald
X.3 Forældrenes evaluering
X.4 Lærernes evaluering
X.5 Materialet og den handleorienterede sundhedsundervisning
X.6 Skole-hjem samarbejde om projektet
X.7 Opsamling
XI Diskussion
XI.1 En tidlig forebyggelsesindsats?
XI.2 Den tidlige forebyggelsesindsats
XI.3 Et forslag til handling
Litteraturliste
Appendix
1. Elevbog
2. Kort forældreinformation
3. Forældrepjece
4. Lærervejledning
Register
Excerpt
Oversigtskapitel
I kapitel I diskuteres kort børns placering i forhold til alkohol i et historisk perspektiv, en placering, som er præget af tidsperioden og oplysningsniveauet i tidsperioden. To videre temaer tages op, temaer, som er knyttet til den aktuelle debat. Det ene tema er den faldende debutalder for alkoholbrug, et tema, som ikke bare vækker uro i Danmark, men som synes at optræde som et problem i mange andre lande i de sidste tiår af det 20. århundrede. Det andet tema er forældrenes rolle i denne sammenhæng, og deres parathed til at slække på normerne nævnes. Det er et tema, som tages op til mere omfattende behandling i kapitel IV. Samfundets reaktion i form af alkoholpolitiske tiltag introduceres, et problem, som også bliver behandlet i flere af de senere kapitler, specielt overvejelserne om en tidlig forebyggelse, der starter allerede i de mellemste børneår.
Kapitel II rejser tre spørgsmål indledningsvist: Hvorfor, hvornår og hvordan kan eller bør en tidlig alkoholforebyggelse iværksættes? Der gives et foreløbigt svar, et svar, som begrundes i en række af de kommende kapitler. Svaret har mere "bør" end "kan" karakter. Denne positive "bør"-begrundelse bygger på forskningsresultater fra en dansk forskning, der internationalt set er relativt usædvanlig. Forskningen dokumenterer tilstedeværelsen af en alkoholbevidsthed allerede i de mellemste barneår (seks-niårs alderen). Som det vil blive yderligere kommenteret i kapitel IV er forskning i temaet alkohol og børn ikke særlig omfattende internationalt, men der er en international forskning (af et lille omfang), som understøtter de danske resultater. I forhold til forebyggelsesovervejelser er der en evalueringsforskning, der viser et skuffende udbytte af den forebyggende undervisning, som sættes ind i førpubertet/puberteten, og som dermed bidrager til at understrege vigtigheden af resultaterne fra forskningen i de mellemste barneår.
Kapitel II indleder med kort at diskutere de tre forebyggelsestilgange: Primær, sekundær og tertiær forebyggelse, hvorefter skolen som forebyggelsesmedium tages op. Der peges på de tre forhold: Neutralt miljø, gruppesamspil og forældreaktivering, og der argumenteres for, at en hensigtsmæssig forebyggende undervisning om alkohol kunne finde sted i en trefaset model, hvor der fra en grundvidens fase (første-tredje klasse) over en fase, hvor færdighedstræning og risikovurdering inddrages (fjerde-sjette klasse) sluttes med en fase i Folkeskolens syvende-niende (og tiende klasse), hvor færdighedstræning sættes i relation til den enkeltes valg og en dybere forståelse af samfundets alkoholkultur. Der argumenteres videre for, at en sådan undervisningsindsats ikke bør være isoleret, men integreres i de traditionelle fag i folkeskolen.
Kapitel II fortsætter med at diskutere samspillet mellem dansk alkoholpolitik og skolens særlige rolle heri. Både dansk forskning og international forskning med dansk deltagelse har peget på, at der er væsentlige problemer med danske unges alkoholkultur. Med en topplacering blandt 30 europæiske lande med hensyn til forbrugsomfang, beruselsesfrekvens og alkoholrelaterede problemer har danske niende-klasse elever en kedelig rekord. Det er yderligere et problem, at denne situation har været fastholdt i de sidste fem år i 1990'erne. Der er på baggrund heraf iværksat tiltag, som blandt andet har omfattet en aldersbegrænsning for salg af alkohol og en af Sundhedsstyrelsen iværksat generel kampagne om forældreansvar. I projektsammenhæng er der argumenteret for, at en aktivering gennem skolen antageligt er den mest effektive måde at få inddraget forældrene på. Den forebyggende undervisning om rusmidler tages op, og der peges på, at faget er forsvundet som særområde og nu indgår i faget Seksual- og Sundhedsundervisning. Folkeskolens formålsparagraf og dens grundsyn sættes i relation til det syn, som er fremherskende blandt danske politikere, og som kommer til udtryk, når alkoholpolitiske tiltag diskuteres i Folketinget. Der har her hidtil været et billede af en høj grad af liberalitet og en vægtning af individets eget ansvar. Sundhedsstyrelsen har som resultat af et udvalgsarbejde udsendt en publikation om alkoholundervisning i folkeskolen, hvor en formålsparagraf sætter viden og indsigt om alkoholkulturen, om alkohols potentielle skadevirkninger og om tolerance overfor andre tænkende som hovedformål for undervisningen.
Videre i kapitel II peges på, at en alkoholpolitik må skræddersys til det givne land, må tage afsæt i historie og kultur, må medtænke de fremherskende alkoholforbrugsmønstre og kunne forenes med den eksisterende alkoholforbrugerbevidsthed. Der sammenlignes her med norsk alkoholpolitik og dens inddragelse af skolen i forebyggelsesarbejdet. Der afsluttes med en konstatering af, at en alkoholforebyggende undervisning må inddrage såvel et udviklings-, et situations- som et socialisationsperspektiv, og der peges på FN-børneerklæringens tre krav om beskyttelse, omsorg og deltagelse. Ikke mindst det sidste krav får betydning i forhold til det handlekompetence begreb, som er væsentligt i forhold til den pædagogiske model, der er tænkt som bærende for den tidlige forebyggelsesindsats.
Forståelsesramme og -metode er temaet for kapitel III. Det fremføres indledningsvist, at grundtænkningen er funderet i en helhedsorienteret socialpsykologi og den orientering, der benævnes virksomhedsteorien. Fra en rammemodel udvikles en grundmodel for alkoholforbrugerbevidstheden, der karakteriseres som et udviklingsprodukt, erfaringsbaseret og foranderligt. Der beskrives tre fremtrædelsesformer (idealtyper) i form af en passiv, en adaptiv og en aktiv alkoholforbrugerbevidsthed, og der afsluttes med en konstatering af, at uanset at modellen er udviklet ud fra et voksenperspektiv, så er dens grundtænkning også dækkende for børneårenes alkoholbevidsthed.
Indgangen i kapitel IV er en påpegning af forankringen i projektet "Danskernes Alkoholforbrugerbevidsthed" og betydningen af de to tidligere faser i projektet "Forebyggelse i Børneårene". Det er klart demonstreret, at de anvendte metoder i disse to faser har kunnet producere brugbare og valide data, som peger på børnenes aktive forholden sig til deres eget liv. Dette relateres til det nye syn på barndommen, som har tegnet forskningen de sidste par årtier. Det fremhæves også, at internationale oversigtsartikler viser, at "barnet i alkoholforskningen" er et relativt sjældent tema, og at forskning, der inddrager aldersgruppen seks til tolv år, i det hele taget er sparsom.
En udvidet og nykommenteret præsentation af forskningsresultater fra de to tidligere faser bringes med en tolvpunktsfremstilling af danske seks-niåriges alkoholbevidsthed. Med udgangspunkt heri argumenteres for en tidlig indsats, og dette udbygges i forhold til den kompetencediskussion, der blev indledt i kapitel II. Begrebet "kulturel immunitet" blev introduceret i projektet "Danskernes Alkoholforbrugerbevidsthed", som dækkende tilstedeværelsen af kulturelt funderet beskyttelsesfaktorer, der "sikrer", at samfundet ikke "hindres" i sin effektive funktion af, at kulturproduktet, det legale rusmiddel alkohol, er til stede og bruges af samfundets borgere. Det tages op igen i nærværende projekt med en påpegning af, at den "kulturelle immunitet" synes læderet, og at en formel samfundsindsats synes påkrævet.
Kapitlet afsluttes med en henvisning til, at international evalueringsforskning generelt peger på en ringe succes af de forebyggelsesprogrammer, der mange steder i verden typisk sættes ind i skolesammenhæng i pubertetsårene. I en helt ny rapport fra en new zealandsk regeringskommission fremlægges en række faktorer, som man i international forskning synes at være nået til enighed om må være til stede i et effektivt forebyggelsesprogram. Kapitlet afsluttes med en argumentation for etablering af en forebyggelsesindsats, der starter i de tidlige år i folkeskolen (indskolingsfasen).
Kapitel V er en oversigt over international litteratur fra de seneste år, der især har beskæftiget sig med forskning om dannelse af alkoholforventninger og -holdninger. Der er tale om en supplerende oversigt til den omfattende oversigt over forskningsområderne "børn og alkohol" og "socialisation", som er bragt i dokumentationen for fase 2 i bogen Skolealder og alkohol. Der argumenteres for, at forskningen giver et klart budskab til politikere og praktikere om at starte tidligt med en alkoholforebyggelsesindsats, det vil sige, så snart de kognitive og socio-emotionelle forudsætninger er til stede hos børnene. Det fremhæves, at i nogle lande (Canada, Norge, Storbritannien f.eks.) er sådan forsøgsundervisning i gang dels støttet af nationale myndigheder og dels (nogle vil sige: paradoksalt nok) af producentorganisationerne.
I kapitel VI bliver de pædagogisk-didaktiske perspektiver inddraget. Der redegøres for det legale grundlag i folkeskolens formål og i faghæftet for "Seksual- og sundhedsoplysning", og det fremhæves at dannelsesaspektet med ret til selvbestemmelse og medbestemmelse er centrale i uddannelsesformålet. Der redegøres for disse to begreber og det afledte begreb om medansvar og deres betydning for opdragelsen til rollen som samfundsaktør.
Den nye kritiske pædagogiks begreb om handlekompetence tages op, og det heraf afledte læringssyn kommenteres. Der følger heraf en række lærerkrav, hvoraf de centrale er åbenhed som person, respekt for elevers integritet og empati. Det brede sundhedsbegreb bliver beskrevet gennem en model, og konsekvenserne af denne relateres til den måde, som undervisningsmaterialet bør opbygges på.
Kapitel VII er en kort beskrivelse af projektmodel, -organisation og -proces. Der bringes en stikordspræget, kvalitativ evaluering af projektmodellens funktion.
Undervisningsmaterialets principielle opbygning er introduktionen til kapitel VIII, der herudover indeholder korte omtaler af forældreintroduktionsmaterialerne og af lærervejledning. Kapitlet afsluttes med en præsentation af de fem hovedområder og 22 delområder, som indgår i undervisningsmaterialet, der i øvrigt ligesom forældremateriale og lærervejledning er bragt i appendix.
Kapitel IX beskæftiger sig med de generelle principper for evalueringen, omtaler valget af testpopulation samt evalueringsforløbet og bringer afsluttende en angivelse af de kategorier, evalueringsskemaerne omfatter.
I kapitel X bringes evalueringsresultaterne. Kapitlet indeholder et stort antal tabeller, der kan sammenfattes i, at et flertal af lærerne finder undervisningsmaterialet brugbart, at et overraskende stort antal elever har bragt temaet alkohol op i hjemmene i forbindelse med undervisningen, at et flertal af forældrene finder det relevant, at der gennemføres undervisning om alkohol på alderstrinnet, at tilbagemeldinger om materialet peger på dets brugbarhed.
I det afsluttende kapitel XI bringes en diskussion og perspektivering. Det påpeges, at det samlede projekt i sine eksplorerende og tre hovedfaser har anvendt både kvalitativ og kvantitativ metodik og inden for disse to hovedområder har inddraget en variation af teknikker i opnåelse af data om dels de seks-niåriges alkoholbevidsthed dels den udviklingstrend, som optræder fra de mellemste barneår og ind i puberteten (aldersperioden fra seks til seksten år). Der er med disse teknikker opnået en række gensidigt understøttende data, som må anses for valid dokumentation. Projektets relative, unikke karakter fremhæves, og det påpeges, at det billede, som tegnes af en alkoholbevidsthed hos danske børn, er af en sådan karakter, at centrale alkoholpolitiske tiltag bør iværksættes, især når også det udviklingsbillede inddrages, som fremstår gennem projektets tidligere resultater, koblet med data fra international forskning.
Inddragelse af internationale forskningsresultater viser, at en forebyggelsesindsats, der gennemføres i førpubertets-/pubertetsårene synes at have en ringe effekt. De unge får en øget viden om alkohol og alkohols konsekvenser, men der sker ikke en ønsket alkoholadfærdsændring. Spørgsmålet om forældrenes rolle tages op, og der peges på særtræk i udviklingen af forholdet forældre-børn i høj-/postmodernismen. En forældreinduceret modenhedsacceleration og dens konsekvenser nævnes, og begreberne "forældre-flertals-misforståelse" og "forældre-flertals-mistro", der er skabt i projektsammenhæng, fremhæves.
Spørgsmålet om, hvorfor politikere ikke synes at reagere på "faresignalerne" tages op, og det foreslås, at en "politiker-flertals-misforståelse" kan være blokerende for en opbakning bag ændringstiltag.
Diskussionskapitlet afsluttes med en begrundet argumentation for, at den dokumenterede erkendelse tages alvorligt, og at der etableres en tidlig forebyggelse, som foreslået og med det i projektsammenhæng udviklede undervisningsmateriale. Der rejses spørgsmål om, hvorvidt dette ikke – i lyset af de relativt alvorlige tilbagemeldinger om ungdommens alkoholbrug – burde ske umiddelbart, eller om et effektevalueringsforsøg først skal gennemføres. Sluttelig peges på nogle uddannelsesmæssige behov i grunduddannelse og kursusaktivitet som en følge af at tage forebyggende undervisning om alkohol op i indskolingsfasen, men også mere generelt i forhold til alkohol.
