At forandre verden
En læsning af Platons politiske filosofi i Staten
A part of the subject area Philosophy
More about the book
Table of contents
Excerpt
Press reviews
Jakob Leth Fink, Weekendavisen
”[…] en provokerende pointe, som fortjener seriøs opmærksomhed. […] Hendes læsning af de tre billeders bidrag til en mulig løsning af begyndelsesproblemet er kontroversiel.”
”[…] uomtvisteligt positivt bidrag til forståelsen af Staten. Der tænkes med Platon. Kompromisløst og engageret. Afhandlingen er dertil skrevet med stort sprogligt overskud og fandenivoldskhed. Jeg blev klogere på Platon, på Staten og på den intrikate stilling, politisk tænkning indtager i samfundet. Det er herligt utidssvarende at læse Platon gennem Marx og Adorno […]”
Frank Beck Lassen, Information
"Doktorgraden er ved at være en sjældenhed. Få begiver sig i kast med så omfattende et projekt. Karrieremæssigt er det en blindgyde. En sådan basse mønstrer nok anerkendelse, men er ikke synderligt meriterende sammenlignet med at udgive artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Desto mere prisværdigt er det, at Eggert Olsen har skrevet en grundig og aktuel afhandling på dansk om Platons Staten."
"Paradokset er til at tage og føle på. De, der ikke kan og ikke ved, øver indflydelse på vores fælles liv. De, der ved og kan, holdes uden for samtalen, misforståede blot, fordi de sidder og nørder med vanskeligt forståelige ting.
Hvem sagde hpv-vacciner, Brexit og USA's våbenlovgivning? Afhandlingen er skrevet i skyggen af det fraværende fællesskab. Et retfærdigt samfund handler ikke kun om, at enhver skylder sit, men om, at sansen for det fælles kræver en forudgående fællesskabsfølelse."
"Der er en friskhed og 'djærvhed' i håndteringen af den dybt klassiske tekst. Afhandlingen har en vis nerve, der er hele tiden et tempo i fremstillingen. Vi er på vej sammen med Sokrates og vennerne. Det er der noget godt og grundigt over."