Modernismens ansigter
A part of the subject areas Art and Literature
More about the book
Table of contents
Excerpt
Press reviews
Claus K. Madsen, Finsk Tidsskrift 3-4/2021
"Peer E. Sørensen har med Modernismens ansigter skrevet en suveræn bog om modernisme. Den tilbyder idéhistorisk panorama over en kunstnerisk periode med utallige analytiske dybdeboringer inden for hele bredden af den kunstneriske palet.
(...) afvekslende præsentation af analyse og fortælling gør bogen utroligt tiltalende og udadvendt, hvilket er den store udfordring for en beskrivelse af modernistisk kunst."
Ander Ehlers Dam, Danske Studier
”Tilgangen er undersøgende og spørgende, og der er kapitler, der ikke ender med en konklusion, men med åbne spørgsmål. Denne essayistiske metode giver et intellektuelt engageret udtryk og virker mere overbevisende end firkantede facitter.
Bogen er meget læsbar og aldrig kedelig. Man er intellektuelt stimuleret hele vejen igennem. Det føles som en luksus, at den er skrevet på dansk. Stedvise idiosynkratiske udfald og politisk-polemiske markeringer og talesprogsvendinger giver, positivt formuleret, bogen en personlig tone (…)
De mange illustrationer bidrager endvidere til en afvekslende og spraglet og smuk bog.”
Jan Maintz, Information
"Den modernistiske kunst er det rystede menneskes reaktion på modernitetens radikale forandringer af menneskelivet. Peer E. Sørensen har skrevet et storværk med indsigter i modernismen, kunstværker, teorier og historien."
"Bogen fortjener et internationalt publikum, og hvis (unge) læsere af modernismen kender blot en del af de kontekster, Sørensen præsenterer, kan de med fornøjelse forstå den unikke eksplosion af kunstnerisk rigdom, som det modernitetsramte menneske skabte i det 20. århundrede. Og forstå dybderne i - og forsiderne og bagsiderne af - den modernitet, vi stadig lever i - og det meningstab, vi for så vidt stadig lever med."
Jes Stein Pedersen, Politiken
”Peer E. Sørensens fremragende værk om modernistisk kunst, litteratur og musik sætter kursen, så intet kan misforstås fra første færd. Modernismens stilarter og bevægelser udsprang af nogle fælles modernitetserfaringer, og Første Verdenskrigs værdisammenbrud var den voldsomste.
Sørensen, der er professor emeritus fra Aarhus Universitet og har udgivet en lang række bøger om dansk litteraturhistorie, er på færde både i dybden og bredden, og det er en kæmpe fornøjelse at opleve hans kollage tage form. Brede betragtninger i kombination med prægnante værkanalyser og gennemgange, der trækker på en rigdom af viden om kunst, filosofi, kultur, politik etc. Kloge ord, der trækkes ind, som når en mesterkok smager retten til med både dagligdags og eksotiske krydderier.”
Information
Artikel: "En suveræn rejse rundt i modernitetens mentale kaos" af Jan Maintz
14.02.2020
Press room
I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebillede. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.