Modernitet og religion
More about the book
Press reviews
Rune Lykkeberg Information
"Han skriver klart, og han taler cool. Og det er ikke, fordi han har mistet det store overblik, at hans bøger bliver kortere og kortere, og at hans forelæsninger ifølge rygterne fra Aarhus Universitet ikke tager så lang tid, som de officielle rammer foreskriver. Det er ganske enkelt, fordi idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz ikke behøver så mange sider og så lang tid som tidligere. Han er blevet både kølig og afklaret. Og sjovt nok falder hans egen afklaring sammen med det, han kalder modernitetens selvbesindelse.
Hans-Jørgen Schanz har med andre ord indset, at det ikke er alt i verden, der kan og derfor bør blive moderne. Og denne erkendelse er forbundet med en tese om, at moderniteten generelt er blevet afklaret om sine egne grænser."
Niels Gunder Hansen Kristeligt Dagblad
"Fast og uhysterisk er også Schanz' nye bog. Dejligt at se lyssyn og stringens på denne måde i modsætning til den gamle kulturpessimisme, hvor man syntes at tænke bedre, jo mere sort, man malede alting.
Som en bonusfeature giver Schanz også den postmoderne postition det glatte lag. Postmodernisterne prøver at puste nyt liv i samtlige gamle, modernistiske vildfarelse og derefter opstille et fadt alternativ. Men dette er, hvad Schanz mener om Gud i Gianni Vattimos udgave: "Den gode ven Gud er nærmest et miks af en mild terapeut og en kammerat, man kan gå til fodboldkamp med og bagefter drikke en håndfuld øl sammen med. Og som man kan ringe til og få en snak med, hvis der er problemer i parforholdet." Det er ikke så sødt sagt. Den gode ven Gud ville ikke tale på den måde. Til gengæld er det opbyggeligt. Læg Schanz og salmebogen på natbordet. Så kan det ikke gå helt galt."
Kim Toft Hansen Kulturkapellet.dk
"Der er derfor ingen tvivl om, at Schanz lille bog om store begreber er en fin bog i en vigtig diskussion. Og selvom Schanz er kritisk, så bliver han ikke skinger kritisk, men går i stedet i højere grad i dialog med sine kilder.
Grundlæggende er Modernitet og religion samlet set et temmelig sobert bud på en diskussion af de problemer, der opstår, når modernitet og religion slår gnister eller går i forbindelse med hinanden.
God læsning for den, der føler sig tynget af en lidt for radikal eller skurrende samfundsdebat."
Lars Sandbeck Politiken
"Måske kan Schanz, lille, men bestemt også indholdsmættede bog være med til at lære især vestlige opinionsdannere, at moderniteten ikke skal være antireligiøs, men areligiøs, dvs. den må kunne skabe rum for religionen uden selv at være religiøs. Denne indsigt kan være med til at forhindre radikaliseringen af de muslimske miljøer, der i høj grad synes foranlediget af en idé om, at moderniteten med nødvendighed er antireligiøs, for ikke at sige antimuslimsk. Og samtidigt kan det, som bogens sidste sætning lyder, 'hjælpe moderniteten til at omgås religiøst funderet antimodernitet uhysterisk, men med fasthed'"
Hans Gregersen Nordjyske Stiftstidende (*****)
"Den lille bog samler meget og afgrænser sig med præcis kritik over for så forskellige folk som Løgstrup, Marx, Huntington og de postmoderne. Forfatteren slutter bogen med ordene 'uhysterisk, men med fasthed' om sit ønske til modernitetens omgang med antimoderne strømninger i religionerne. De ord karakteriserer også Schanz' langsomme, omhyggelige og frygtløse tænkning."
Lars Christiansen Weekendavisen
"Århusprofessoren har begået en god bog til tiden, som dog kommer lidt for vidt omkring; vi skal lige nå at høre lidt om familiens rolle i moderniteten, Samuel Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød, 'kulturaliseringen' af politiske problemer, tolerance og så videre. Det bliver for meget på for lidt plads. Men det ændrer ikke ved, at Religion og modernitet er en potent lille tryksag fra Danmarks førende marxolog."
Søren E. Jensen Berlingske Tidende
"...Modernitet og religion er ikke nogen dårlig bog. Faktisk er der tale om en saglig lille indføring i modernitetens og religionens respektive begrænsninger, og Schanz er med årene endda blevet en bedre skribent."
Mikkel Thrane Lassen litteraturnu.dk
"Bogens sande omdrejningspunkt er modernisme og kristendommen i den vesteuropæiske kulturkreds - og det er et glimrende omdrejningspunkt, som Schantz diskuterer brilliant, skønt noget løst hist og her. Alt i alt en anbefalelsesværdig lille bog, der er god til at blive klog af og til at få genopfrisket en række kernekonflikter i det protestantiske samfund vedrørende det moderne og det religiøse. Det er måske ikke Schantz, når han er allerbedst, men mindre kan da heldigvis også snildt gøre det."
Marin Krabbe-Poulsen Tabu
"Hans-Jørgen Schanz er en mand af få ord, og han forstår formidlingens kunst. De kun 120 små sider, som bogen strækker sig over, er imponerende skarptskårne og giver indsigt i mange flere aspekter og nuancer, end der er plads til i denne anmeldelse...Gør dig selv en tjeneste og brug en formiddag på Modernitet og religion. Dette er en bog, man bliver klog af."
Mikkel Thrane Lassen litteraturnu.dk
"Hans Jørgen Schanz har skrevet en meget fin lille bog, med små punktnedslag af overvejelser over forholdet mellem religon og modernitet [...] Bogens sande omdrejningspunkt er modernisme og kristendommen i den vesteuropæiske kulturkreds - og det er et glimrende omdrejningspunkt, som Schanz diskuterer brilliant [..] Alt i alt en anbefalelsesværdig lille bog, der er god til at blive klog af og til at få genopfriske en række kernekonflikter i det protestantiske samfund vedrørende det moderne og det religiøse."
Birgitte Stoklund Larsen Dansk Kirketidende
"Ind i mellem skal man unde sig at læse små bøger om store begreber. Modernitet og religion skrevet af idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz er en af dem. Analytisk i grebet og kort - blot 120 små sider, så giver den lille bog en ikke mindre end fremragende indføring i forholdet mellem modernitet og religion. [..] Schanz hovedanliggende er moderniteten - ikke religionen. Men man er blevet klogere på religionens plads i moderne efter læsningen."
Jeppe Langkjær Figenbladet
"I hans [Schanz'] gennemskrivning af problematikken bliver læseren således præsenteret for en vidtrækkende detaljerigdom og mange ekskurser."