Aarhus Universitetsforlag
Cover

Struensee

1772

A part of the series 100 danmarkshistorier (8) , and the subject area


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Buy Subscription
100 pages
Hardback
ISBN 978 87 7184 526 6

By


Share:

More about the book

Thomas Oldrup

IMG 8503

MA in History and Rhetoric. Thomas is responsible for the company’s historical publications and he primarily works with the project 100 danmarkshistorier [Focus on Danish History], which in addition to book publications includes knowledge dissemination through a number of partners. He has previously been the Danish editor of the magazine Alt om Historie.

Thomas Oldrup

Editor

Telephone: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Press reviews

Arne Mariager, Fyens Stiftstidende m.fl.

"Det er den velskrivende historiker, Ulrik Langen, der har skrevet "Struensee" som bog nr. otte i Aarhus Universitetforlags ambitiøse serie om 100 danmarkshistorier. Det er en temmelig forrygende bog. Konceptet for bogserien er stramt. 100 forskellige nedslag i den danske historie – 100 forskellige emner og bøger – der alle er på 100 sider og koster 100 kr. I sammenligning med mange historiske værker på mange hundrede sider, proppet med overdådigt billedmateriale og trykt på fornemt papir, er det imponerende, hvad Ulrik Langen får med i den nye bog.

Jeg mindes ikke på noget tidspunkt at have oplevet historien om Struensee være fortalt så oplysende, så nuanceret, så perspektiveret – og så velskrevet. Det er en bog, der lyser af historisk substans. Noget af det interessante i den nye bog om Struensee er – ud over dens ubestridelige kvalitet – at Ulrik Langen udfordrer de mange myter omkring Struensee."

Jes Fabricius Møller, Weekendavisen

“Hvis man vil mytologiseringen af denne del af historien til livs, er Ulrik Langens lille, skarpe bog god at blive klog af, og hvis man vil vide mere om tidens politiske historie, kan man fortsætte med hans fortrinlige biografi om Christian VII, Den afmægtige, fra 2008."

Christian Kaaber, historie-online.dk

"Den altafgørende forudsætning for den historiske Struensees virke er kong Christian den Syvende. Derfor er det også oplagt, at den altid velskrivende og -fortællende historieprofessor Ulrik Langen få år efter sin på mange måder banebrydende biografi om kongen her leverer en veldrejet udskæring af denne bogs kolossale stof i de 100 sider om Struensee. Ingen har bedre forudsætninger for denne opgave, og den er løst flot og velbalanceret.”

“ … godt er det, at der nu foreligger en letlæst, fagligt velunderbygget biografi om Struensee, hvor forfatteren tilmed bruger plads på at behandle Struensee-myten." 

"På de 100 sider, serien 100 danmarkshistorier stiller til rådighed, fortæller Ulrik Langen glimrende hele denne mærkelige historie, som vel er den største rystelse, den danske enevælde nogen sinde oplevede, og som i flere korte omgange skabte oprørsstemning i København. Bogen udmærker sig særlig ved at kaste lys på relationen mellem Struensee og hele det enevældige apparat. Struensee benyttede sig af kongens person og den rolle, denne tilkendtes i enevældens verden, men hele det apparat, selvherskerdømmet hvilede på, fattede han ikke. Alle hans ideelle reformønsker og oplysningstanker endte med at komme til kort, og den velmenende samfundsforandrer havnede på hjul og stejle. I mellemtiden afløstes den tumultariske jubel over hans fald af rædsel over Struensees makabre endeligt."

Steffen Gordon Nielsen, lektørudtalelse

"Lettilgængelig og spændende introduktion til Struensee, hvor vi foruden en levnedsbeskrivelse også får sat perspektiver på hans eftermæle. … I overskuelig form giver serien "100 Danmarkshistorier" sig i kast med vægtige begivenheder og personer som har sat deres præg på Danmark. Denne gang er det historien om Struensee som professor i historie ved KU Ulrik Langen tager under behandling. På 100 sider fortæller han den dramatiske historie om den tyske læges vej til magtens top som livlæge for Christian d. 7, og hans fald fra tiderne. Bogen er opbygget i tre dele, hvor første del omhandler situationen lige efter henrettelsen hvor der i København var optræk til optøjer. Anden del behandler hans liv og indeholder bl.a. forfatterens refleksioner hvorfor Struensee blev væltet. I tredje del beskrives myten om Strueense og hvorledes opfattelsen af ham som fx reformator, er ændret gennem årene. … På et kort og præcist sprog, herligt befriet for forstyrrende fodnoter, får vi præsenteret en historie de fleste af os vel kender i grove træk. Hurtigt og nemt genopfriskes glemt viden, og særligt afsnittet om Struensees skiftende eftermæle op gennem historien er interessant og ny læsning. … Fungerer glimrende som indføring til den efterhånden store samling af litteratur om Struensee … Køb anbefales."

Georg Metz, Information

"Aarhus Universitetsforlags serie: 100 danmarkshistorier (på hver 100 sider) har udgivet Struensee-kenderen professor Ulrik Langens bidrag til disse fine små bøger. I historiens sidelys kan man kalde dem – her med et koncist og korrigeret rids af den uforsigtige livlæge, der trods døden på skafottet og folkets højrøstede harme satte sig flere varige spor end nogen anden politisk skikkelse, velsagtens før de store omlægninger i 1900-tallet. At Struensee, der foruden uddannelsen som mediciner var dannet og belæst, har følt sig overlegen i forhold til folk af begge køn ved det danske hof, hersker der ingen tvivl om. Den unge læge i Altona, der blev udvalgt til at ledsage en allerede psykisk ustabil Christian 7. på dennes store udlandsrejse 1768-69, var påvirket af Voltaire og Rousseau og fik i Frankrig anledning til at møde oplysningens hovedskikkelser: encyklopædisten Diderot og filosoffen d’Alembert, tænkere og skribenter der forestillede sig den politiske magt anvendt rationelt i reformer og fremkridt baseret på fornuftsprincipper og først og sidst dogmefri oplysning.

Struensee var en sand discipel af dette projekt – i dansk perspektiv håbløst forud for sin tid. Men som Langen påviser, bør man vare sig i sympati for den reformerende tysker. Kunsten at forandre fordrer medvirken. Struensee begreb aldrig de strukturer, der var forudsætningen for, at reformerne bar frugt og indså heller ikke systemets duelighed på trods. Ulrik Langen tilføjer et nyttigt kapitel om synet på titelpersonen i eftermælet."

Katrine Lester, bogblogger.dk

"Ulrik Langen gennemgår ganske fint, hvad vi egentlig ved om Struensee og hans tid. Han så sig selv som en oplysningsmand, der ville frigøre det danske samfund, men alligevel hadede de ham – borgerne, matroserne, soldaterne. Hvorfor? Det er en detalje, som moderne fiktion har haft en tendens til at ignorere eller slå hen: hvordan kan det være, at reformatoren Struensee blev så hadet af det folk, han gav frihedsrettigheder? Det har Ulrik Langen gode svar på og derfor kommer denne korte bog om Struensee på kun 100 sider et solidt spadestik ned i Struensee og hans tid – og grunden til hans fald. 

Det allerbedste ved denne fremstilling er dog – i mine øjne – slutningen, hvor eftertidens syn på Struensee gennemgås. De sidste 100 år har den entydigt været positiv, især i fiktionen, hvor Struensees og dronning Caroline Mathildes kærlighedsaffære har været genstand for film, opera, ballet og naturligvis romaner. Struensee er en god, fordomsfri, introduktion til en karismatisk mand, der ændrede danmarkshistorien og har fascineret os lige siden."

Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

“Det er en fortrinlig bog, Langen har skrevet. Ikke mindst kapitlet om Struensees eftermæle er spændende. Heri gør forfatteren sine egne betragtninger over grunden til heroiseringen af livlægen. Der findes herhjemme en nærmest selvpinende tradition for at se danskerne som dumme og småtskårne over for den udefrakommende og klartseende Struensee, skriver Langen.

Men Struensee er ingen helt. “Han er faktisk det modsatte,” skriver forfatteren. Og romanernes og filmenes heroiserende påstande om Struensee ser i det hele taget noget anderledes ud, efter de har været i hænderne på den tungt rustede professor, hvis kompetente kritik af Struensee er yderst læseværdig.”

Lene Graugaard-Jensen, faghylden.dk

"Ulrik Langen, der er professor i historie ved Københavns Universitet, tegner i “Struensee” et nuanceret billede af Johann Friedrich Struensee fra han fødes i Halle i 1737, og til han halshugges i 1772. Ifølge Langen er Struensee blevet en myte, der er “trådt ind i en sfære, der er løsrevet fra alle forpligtelser i forhold til historiske kendsgerninger og autencitet”. Jeg er fan af det lille letlæste format, der alligevel når hele vejen omkring og formidler nuanceret og spændende dansk historie med kvalitet."

Rasmus Østergaard, Noter

“Bogen giver en fin, men næsten også for overvældende introduktion til Struensee. Bogen anbefales hermed til alle, der interesserer sig for 1700-tallets Danmark og periodens eftervirkninger i dag."

Karina Jensen, Falihos

"Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, har skrevet en fabelagtig bog om Struensee. Der er både fokus på de dramatiske begivenheder, der udfoldede sig med ham ved magten, affæren med dronningen og kampen om hans eftermæle. Langen skriver diskuterende og informativt om en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer."

Press room

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebilleder. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside, høj opløsning (pdf-format)

Forside (jpeg)

Download press release (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen