Aarhus Universitetsforlag
Cover

Grønlands Amt

1953

A part of the series 100 danmarkshistorier (20) , and the subject area


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}
Buy Subscription
100 pages
Hardback
ISBN 978 87 7184 781 9

By


Share:

More about the book

Thomas Oldrup

IMG 8503

MA in History and Rhetoric. Thomas is responsible for the company’s historical publications and he primarily works with the project 100 danmarkshistorier [Focus on Danish History], which in addition to book publications includes knowledge dissemination through a number of partners. He has previously been the Danish editor of the magazine Alt om Historie.

Thomas Oldrup

Editor

Telephone: +45 53 55 01 59

to@unipress.au.dk

Press reviews

Katrine Lester, bogblogger.dk

"Grønlands Amt er som alle de øvrige bind i 100 danmarkshistorier interessant læsning. I Grønlands Amt får vi den politiske historie om Grønland i det danske rige. Fra koloni til (på papiret) ligestillet del af Danmark, fra fangersamfund til modernisering. Forholdet til Danmark har spillet og spiller en stor rolle, og Grønlands Amt giver os det overblik, som god historieformidling kan". 

Per Eilif Månson, litteratursiden.dk

"En grundig beskrivelse med gode analyser af samfundsforholdene og de stærke personligheder, der har præget Grønlands udvikling. […] Som seriens øvrige bind er den lille bog rigt illustreret."

Georg Metz, Information

"Et nyt bind i Aarhus Universitetsforlags 100 danmarkshistorier: Grønlands Amt af postdoc i historie Jens Lei Wendel-Hansen opridser historien om det store amt med særlig vægt på tiden lige før og efter 1953. Den virkelighed, der fulgte, konstituerer grundlaget for vore dages debat i Grønland og Danmark: Hvilken selvstændighed det grønlandske folk forestiller sig. I mindre grad hvad Rigsfællesskabets ankerlands danske politikere mener.

Jens Lei Wendel-Hansen har lavet en fin fremstilling af Grønlands sene historie fra amt til selvstyre."

Kaare R. Skou, historie-online.dk

"Bogens styrke er dens udgangspunkt, der er grønlandsk, hvor tidligere bøger om Grønland og Grønlands historie mere eller mindre har haft et dansk udgangspunkt."

Rikke Bruun, lektørudtalelse

"På trods af sit relative korte omfang kommer bogen virkelig godt rundt om den fælles historie, som binder Grønland og Danmark sammen på godt og ondt, og den giver et indblik i hvilke tanker, der lå bag at gøre Grønland til et amt i 1953, og er en del af den historie, som danner baggrund for den nutidige debat om Grønlands løsrivelse”.

Jes Fabricius Møller, Kristeligt Dagblad

"Spørgsmålet om Grønlands fortid og fremtid har været genstand for en ophidset diskussion de seneste år. Wendel-Hansen er ikke fremmed for denne debat, og han leverer sine pointer sagligt og med skønsomhed. Bogen er skrevet i solidaritet med det grønlandske perspektiv på historien uden at tale de nuværende magthavere på Grønland efter munden, og på den måde udgør bogen et både stilfærdigt og vægtigt bidrag til forståelsen af Grønlands status historisk og indirekte derfor også i dag."

Knud Meldgaard, Omnibus

"Det er med denne bog, som de andre i serien, imponerende, hvad forfatterne får med på de 100 sider de har til rådighed. Det gælder også for Wendel-Hansen, der lykkes med at få det væsentlige med. Eller sagt med andre ord: så meget at jeg nu føler mig grundig indsat i den Grønlandske historie, hvilket vel også, for min del, må være på tide, da jeg jævnligt prætenderer at være godt indsat i vor Danmarkshistorie. 

Forfatteren skal have ros for også at have taget nogle af de mange mørke sider med af Grønlands historie, ikke mindst hvad angår ”danskernes” beteende på øen. I kapitlet ”Danmarks forbrydelser” beskriver Wendel-Hansen den unge grønlandske lærer, Apolloraq Mogensens, frustrationer, der bl.a. kommer til udtryk i Grønlands Radio, under overskriften. ”Danmarks forbrydelser mod Grønland”. Et af bogens absolutte højdepunkter. Vi er midt i konfirmationstid og denne bog kunne sagtens indgå som ekstragave til det unge menneske der nu skal konfronteres med hele verden – inklusive vort eget Grønland." 

Martin Breum, Weekendavisen

"Det er afgørende, at vi forstår dette vandskel: Den korte, hardcore fortælling fra det postkoloniale katalog lyder, at Grønland i 1953 blev vildledt ind i kongeriget med røgslør, svindel og fup, men Wendel-Hansen påviser nu citat for citat, hvordan toneangivende i Grønland, kateketer og lærere især, tidligt i 1900-tallet energisk stræbte efter ligeværdighed med danskerne, og hvordan de fandt en løsning i opløsning af skellet mellem koloni og stat. […] Der var ingen folkeafstemning i Grønland om grundlovsændringen, sådan som der var i Danmark. Statsretseksperten Alf Ross' kritik af forløbet blev holdt hemmelig for grønlænderne. Danmark ville af med titlen som kolonimagt, og USA havde kort forinden tilbudt at købe Grønland; Den Kolde Krig stod for døren. Alt det hører med, når man skal forklare, hvorfor Grønland skulle indlemmes i riget, men det gør så sandelig også Wendel-Hansens kortlægning af diskussionen i Grønland.

Tak for den."

Rasmus Thestrup Østergaard, Noter, historielaerer.dk

"Wendel Hansen formår i løbet af den korte bog at give et nuanceret blik på, hvordan danskere og grønlændere har set på det dansk-grønlandske forhold fra starten af 1700-tallet og op til i dag. Samtidig får man som dansk læser et godt indblik i, hvorfor det grønlandske politiske liv og de grønlandske politiske partiet ser ud som de gør. For denne læser er det specielt interessant hvordan grønlandske og danske politikere som Augo Lynge (1899-1959) og Frederik Nielsen (1905-1991) i tiden op til 1953 så en tættere integration med Danmark som en nødvendig forudsætning. Samtidig skrev begge politikere romaner, som skulle understøtte deres politiske visioner. For moderne tid beskrives kampen om historien og hvordan politikere som Jonathan Motzfeldt og Lars-Emil Johansen fra 1960’erne og frem gjorde op med daniseringen af det grønlandske samfund, hvor deres synspunkt var, at grønlandsk og dansk identitet nu så som uforenelige størrelser. Samlet set giver bogen en god introduktion til det dansk-grønlandske forhold som kan læses med udbytte af både lærere og elever. Ved løbende at inddrage skønlitterære henvisninger åbnes samtidig op for gode muligheder for et fælles forløb med dansk om Grønland." 

Søren Rud, Historisk Tidsskrift

“I Grønlands Amt beskriver Jens Lei Wendel-Hansen, der er postdoc ved Syddansk Universitet, Grønlands integrering i det danske rige i 1953. Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag i serien 100 danmarkhistorier, og Wendel-Hansens effektive formidling, der understøttes af flotte og velvalgte illustrationer, lever fint op til seriens ambition om at formidle vigtige danmarkshistoriske begivenheder og temaer i lettilgængelig form”.

 

Press room

I presserummet kan du finde pressemeddelelser og forsidebilleder. Du er altid velkommen til at kontakte os her https://unipress.dk/kontakt/, hvis du mangler andet materiale.

Forside, høj opløsning (pdf-format)

Forside (jpeg)

Download press release (pdf-format)

Tilføjet til kurven

Gå til kassen