Aarhus Universitetsforlag
Cover

Veje til Rom

Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal


{{variant.title}} : {{variant.variants[0].price.withVatFormatted}} {{variant.price.withVatFormatted}}
{{variant.title}} {{item.title}} {{item.price.withVatFormatted}}

615 pages
Paperback
ISBN 978 87 7934 400 6

By


Share:

More about the book

Press reviews

Kent Skov Lektørudtalelse

"En imponerende og velgennemarbejdet antologi over klassisk romersk litteratur over godt 350 år, der samtidig er en velfortalt litteraturhistorie om perioden."

Weekendavisen

"Vidunderlige tekster, dramatiske genreskift, litterære fejder, vittigheder, pornografi og livstræt desillusion. Det hele vist, oversat, fortalt og gjort begribeligt på syngende, dansende, smilende smukt dansk."

Karen Dreyer Jørgensen Gymnasieskolen

"Veje til Rom er en fantastisk bog: En blanding af romers litteraturhistorie og antologi i 15 fascinerende afsnit, hvori Ole Thomsen øser af sin enorme filologiske og litterære viden. [...] De forskellige indledninger indeholder meget andet end blot faktuelle oplysninger om forfatter og forfatterskab. Teksterne sættes ikke alene ind i en samtidig litteraturhistorisk ramme, der perspektiveres og der tematiseres, der anlægges nye og spændende synsvinkler, og i en del tilfælde sidder man tilbage med et helt nyt indtryk af en forfatter - som man ellers mente, man kendte ganske godt. [...] I gymnasiesammenhæng kan oversættelserne anvendes i oldtidskundskab og på alle niveauer af latinundervisningen [...] Veje til Rom er en spændende og nyttig bog, som det er en fornøjelse at læse." 

Anne Knudsen Weekendavisen

"Det musikalske ligesom smilende sprog er ikke den mindste fortræffelighed ved Thomsens nye bog; det er en fornøjelse at læse hver eneste af hans sætninger. Det er horisontudvidende at læse hans betragtninger, og imponerende, som han formår at drage helt dugpriske paralleller til sit stof; her er en bog, som kan gøre hvem som helst fortrolig med oldtidens store forfattere.... Der er langt mellem de generationer, der får en romersk litteraturhistorie, og en bedre en end denne får man nok aldrig... Køb bogen; prisen er faktisk rørende, og De vil bive så glædeligt overrasket over, hvor underholdende, tankevækkende og sjov oldtiden i grunden var."

Søren Hindsholm Kristeligt Dagblad

"Fortolkningerne er på et meget højt niveau. Ole Thomsen deler gavmildt ud af et langt forskerlivs frugter. Han inddrager senere litteratur, der står i gæld til og er i dialog med de romerske tekster. Og sit kendskab til hele oldtidens baggrund og nyere teorier om liv og litteratur bruger Ole Thomsen behændigt og relevant. Bogen har slående formuleringer, som læseren vil huske og blive klog af.."

Birgitte Amalie Fristrup Thorn kulturkapellet.dk

"Med Veje til Rom har Ole Thomsen, lektor ved Aarhus Universitet, begået et lille mesterværk. Værket, der trods sine godt 600 sider ikke virker tungt, er opsigtsvækkende ved, at det både er en romersk litteraturhistorie og en antologi med talrige tekstuddrag af forskellige forfattere. [...] Udover at udgøre en både kompetent og intelligent samling af tekster er især værkets sprog et af de træk, det fortjener stor ros for. Med sprog menes der vel at mærke både forfatterens og det, man finder i de oversatte tekster. Ole Thomsen bruger på et tidspunkt udtrykket "et marvfuldt dansk", og dét er netop, hvad Veje til Rom er skrevet på. Sproget flyder let afsted, og sætningerne indeholder den ene sproglige perle efter den anden. Også hos de repræsenterede romerske forfattere gnistrer sproget. Ole Thomsen har med base i et langt livs filologisk forskning bevidst udvalgt de skribenter med det mest spruttende og fængende sprog, og flere steder under læsningen løfter man da og så et øjenbryn af overraskelse eller trækker på smilebåndet. Desuden er oversættelserne, som består i nyoversættelser fra Ole Thomsens hånd samt gamle, anerkendte oversættelser, flot udført, så den romerske humor og ånd formidles på et opdateret dansk, uden at det dog kommer til at virke for nymodens. [...] Teksterne er tankevækkende, belærende og ikke mindst underholdende. [...] Har man ikke tænkt over det før, får man således en fornemmelse af, hvor stor indflydelse romerne har haft på os, og hvordan vi i dag stadig fører de litterærer traditioner videre, som de grundlagde. Teksterne i værket virker således aktuelle som aldrig før. [...] Veje til Rom er velskrevet og indholder både forslag til fortolkninger og et fyldigt noteapparat."

Svend Erik Larsen Standart

"Lad mig sige det med det samme, så de læsere, der ikke vil vente på min konklusion, kan få den straks. Jeg vil nødigt have, at nogen ikke skulle få min anbefaling: Find et påskud til at ønske dig denne bog, eller køb en helgod bog for det, en halvgod middag koster i byen, eller forær den til én, du kan låne den af med det samme. Men altså: Her er der masser af gavn. Overskud af viden om den romerske litteraturhistorie og litteraturforkning, der med sikre valg af forfattere og pointer, vil være til gavn for alle, der vil se på gammel litteratur med nye øjne. De vil komme til at se, at den i sanselige, rytmiske og nogle gange stilfærdigt smukke oversættelser er nyere og mere nærværende, end man tror. Det er ikke bare gavn, det er ren fornøjelse. Lærd og let kalder Ole Thomsen sin engelske kollega Antony Lentin. Det kan han selv være! [...] Nok bliver fortiden nærværende og får kropsvarme, men aldrig sådan at nutiden projiceres ind i den i en falsk nærhed. Der er den distance, der kræver noter og indledninger, og som sikrer, at vi oplever os selv gennem læsninger, der bliver klogere både på os selv og tilværelsens historiske dimension, ved at se os i tekster, der også er fremmedartede. Både romerne og vi bliver og forbliver os selv ved at anbringes i hver vores tid, men afhængige af hinanden på tværs af historien. Det er levende historisk dialog, ikke identifikation. Denne historiske balancegang gennemføres med viden og vid af Ole Thomsen i hans indledninger. [...] ...som læsere af ikke bare Ovid, men også Ole Thomsen, kan man kun sige: Selv tak! For turen ad vejen til Rom."

Hans Gregersen Nordjyske Stiftstidende

"Ole Thomsen har som den første fremlagt en samlet litteraturhistorie for Rom, der er helt opdateret. Storværket (der er faktisk to) er kronen på et langt universitetsliv med antikken som emne, og forfatteren er den bedste professor, universitetet aldrig fik. Værket hedder "Veje til Rom". Dertil kommer den reducerede elevudgave til skolebrug: "Pluk dagen". Ole Thomsens nyoversættelser og nænsomme revisioner bringer romeren helt tæt på. Oversættelserne i sig selv er en bedrift, når man tænker på de mange genrer, stillejer og personligheder, der er involveret. Bogen er et festfyrværkeri. Det er en særlig kvalitet ved bogen, at dens tekster, fremstilling og noter er så intellektuelt nysgerrige og samtidigt sansemættende. Både det største og mest abstrakte problem og den mindste lille detalje får sin plads. Bogen er en billedvævning. Bogen er en bedrift."

Bo Tao Michaëlis Politiken

"Selv om klassisk dannelse i dag er en saga blot i Danmark med sit reformerede gymnasium, hvor latin mestendels overlever som fattig introduktion til sprogvidenskab, og græsk er et kuriosum for de få, har trofaste sjæle med Athen og Rom i sind og kunnen slået et slag for, at ikke alt ender i moderne læring, kapitalens kompetencer og tapetet samfundsfag fra væg til væg. En af dem er lektor ved Aarhus Universitet, Ole Thomsen, som oppe imod tidsånden har skrevet en ualmindelig klog og gennemført appetitlig antologi over de kække romerske digtere og skribenter, som er blevet sat lidt i skygge af de græske alvorsmænd udi antik jammer, ak og ve og klage...Ole Thomsen akkompagnerer udvalget med elegant ekspertise og fin indføring i litteraturens positioner og annaler."

Tilføjet til kurven

Gå til kassen