Aarhus Universitetsforlag
Cover

Romantikkens verden

Natur, menneske, samfund, kunst og kultur

A part of the series Verdensbøger , and the subject areas , , , and

More about the book

Sanne Lind Hansen

Sanne

MA in ethnography and classical archeology and trained at the Danish School of Journalism. Sanne primarily works with anthropology, archeology and early history. She is also responsible for foreign sales and commission agreements, and she was once employed at the National Museum (Antiquities).

Sanne Lind Hansen

Editor

Telephone: + 45 53 55 07 59

slh@unipress.au.dk

Press reviews

Georg Metz Weekendavisen

"Akkurat som de to forrige storværker udsendt af Aarhus Universitetsforlag, Renæssancens verden (2006) og Oplysningens verden (2007), fremtræder det nye: Romantikkens verden som en højst nuanceret og mangfoldig fremstilling af den række fænomener som tilsammen - og blandt andet - udgør indholdet i Romantikkens begreb [...] Bogen udgør i sin enorme og kritiserende oplysningsmængde en fortrinlig base for drøftelser af også nutidens anskuelser i forhold til denne levendegjorte nære fortid.

Her er ikke fremhævet de enkelte artikelforfattere ved navn. Sådan set burde de alle nævnes, da der ikke er ét mislykket eller overflødigt kapitel i den store bog. Også billedredaktionen er fortrinlig med originale indfald og supplerende ikonografiske oplysninger."

Georg Metz Information

"Mens bestsellerkulturen blomstrer, og den lavere fællesnævner behersker de elektroniske medier, markerer enkelte forlag et kvalitativt niveau inden for faglitteraturen. Publikationerne hos de antydede udgivere - med universitetsforlagene og Vandkunsten i front - kompenserer med flotte og dybsindige værker. I denne store flotte bog er megen indsigt givet, også forudsætningerne for dansk neonationalisme i disse år og meget andet godt."

Jakob Ladegaard StandArt

"Bogen, der rummer bidrag af 40 seniorforskere fra alle Aarhus Universitets ni hovedområder, giver ikke alene et nuanceret billede af en afgørende epoke i Vestens historie, den er tilmed smukt produceret med et væld af farvebilleder og et, ja, lækkert layout.

Det er i en romantisk forstand et fragmentarisk værk, der frem for at lukke indre modsigelser og spændinger ude, lader læseren opdage en tid og et verdenssyn fra forskellige og ofte overraskende vinkler.

Antologien er af den grund at betragte som et regulært straffespark for enhver underviser eller romantik-interesseret med tværfaglige ambitioner. Grundet de generelt velskrevne og fint formidlede artikler, gælder dette ikke blot på universitetsniveau, men også på f.eks. ungdomsunddannelser. Desuden er bogen et befriende modspil til vor tids nationalistiske definiton af romantikken.

Finn Windfeldt Hansen lektørudtalelse

"Bogen favner med sin detailrigdom og inviterer i øvrigt bredt. Omslag, udstyr og layout er i fuld overensstemmelse hermed, og resultatet er da også blevet, at man står med en bog, der næsten synes uomgængelig. Det er formidling, når det er bedst: solid faglig forankring gjort tilgængelig for såvel lærd og læg. En stor og flot udgivelse, der nærmest fremstår encyklopædisk i sigte og indhold, og som udover udtalte faglige kvaliteter også er skrevet med blik for formidling af emnet."

Bjarne Nielsen Brovst Kristeligt Dagblad

"En mørk februaraften kan også bruges til en anden drømmestund om forår. På Aarhus Universitetsforlag er udkommet en kilotung bog om "Romantikkens verden". Heri har Peter Wind skrevet et ypperligt afsnit om "Botanikken i 1800-tallet", om hvordan en forskningsdisciplin blev udbredt i befolkningen."

Carsten Agger Modspil.dk

"Romantikkens verden er rent faktisk et seriøst bud på et bidrag til netop en sådan dannelse, og som sådan er ideen bag projektet meget værdifuld. Det er da også en både flot og udstyrsmæssigt imponerende bog at sidde med i hånden. Bogen er på 640 sider i A4-format, rigt illustreret".

Birgitte Amalie Fristrup Thorn Kulturkapellet.dk

"Med det digre værk Romantikkens verden har Aarhus Universitetsforlag leveret endnu en antologi af høj kvalitet, nøjagtig som med forgængerne Renæssancens verden og Oplysningens verden... Det er igen bl.a. Ole Høiris, docent i socialantropologi, der er redaktør, og det har han gjort godt. Med bidrag fra mere end 40 forskere spænder værket ambitiøst og vidt og undersøger de mange facetter, der tilsammen udgjorde den litterære og åndelige strømning, der i dag kendes som romantikken... Det er dermed ikke kun studerende, undervisere og litterater, der vil have fornøjelse af Romantikkens verden; folk fra forskellige fagområder uden for undervisnings- og forskningsverdenen vil sandsynligvis også kunne finde interessante artikler deri. Værket er velskrevet og til tider ganske underholdende... Værket er overordentlig velskrevet og rigt illustreret med både fotografier og tegninger fra 1800-tallet, så det tager sig lækkert ud. Man behøver ikke læse det i sin fulde udformning eller i kronologisk rækkefølge. Som lægmand gør man det sandsynligvis heller ikke; man kan ikke interessere sig lige meget for alle de specialiserede områder. Inddelingen i artikler med hvert deres afgrænsede emne gør det heldigvis let at vælge ud efter lyst - lidt som med en god æske chokolade".

Carl Nørrestad North-Art Magazine

"Formuleringsbegejstringen og forsøget på at gøre et universitært anliggende til en også æstetisk flot folkebog er faktisk lykkedes. Jeg tror ikke, noget lignende kunne ske via Københavns Universitet... Den er så velredigeret, at jeg læste den kontinuert... Efter endt gennemlæsning - som varmt kan anbefales - er det godt at vende tilbage til bogen som opslagsbog via det glimrende stikordsregister."

L.H. Handelsskolen

"Aarhus Universitetsforlag løfter og løser denne opgave efter samme koncept - og lige så flot hvad udstyr og indhold angår - som ved de to forrige bind, idet det lader over 40 forskere fra universitetet skrive alment tilgængeligt om emner de ved meget om. Det er der kommet 37 interessante og oplysende essays ud af... Det er forskning forbilledligt formidlet til folket, det er folkeuniversitetet i bogform."

Tilføjet til kurven

Gå til kassen